Opgradering

Nu har jeg haft havedam i 5-6 år og den har vist sig som kilde til daglig glæde. Fra start valgte jeg at lave en rimelig traditionel dam af plastfolie og den skulle have karakter af et naturlig vandhul, med høj brink til den ene side og nem adgang fra den anden side. Læs mere her

2019 blev der tilføjet et rodzone rensningsanlæg, som kom til at virke over al forventning. Anlægget lavede jeg af 4 stk 80 liter baljer fra Harald Nyborg. Hver balje placeret under hinanden, så vandet der blev pumpet op fra dammen, skulle løbe gennem alle, før det løb tilbage i dammen. For en gang skyld havde jeg tænkt projektet helt til ende og lavet skjulte rør til vandslangerne.

Desværre faldt vandstanden over flere gange, på grund af huller i folien, som jeg til sidst opgav at finde. Det blev startskuddet til at lave en dam af beton.

Rodzoneanlæg

I 2020 bestemte jeg mig for at gå i gang og støbe en havedam i beton og cement. Fordelene var mange, men der var også mange usikkerheder. Det største problem var spørgsmålet om, hvor vandtæt beton er. Alle der har lavet dam af beton fortæller at vandtætning er nødvendig, enten i blandingen af betonen eller i efterbehandlingen. Men lykkedes det, behøver ikke mere være så nervøs, når børn pladre i vandet med pinde eller kaster småsten i det. Mareridtet var, at der skulle gå hul på folien.

Først skulle jeg beslutte mig for, hvor stort det nye bassin skulle være. Det var oplagt, simpelthen at bruge kanten af den terrasse jeg lavede et par år tidligere som skabelon. Først skulle stenene pilles op.

Og så begyndte gravearbejdet – de første mange læs jord blev flyttet op i bedet ved siden af, da jeg gerne ville hæve det en smule. I bund og grund vil jeg jo gerne opdele min have i nogle små rum, så man har fornemmelsen af at gå på opdagelse.

Efter et par ugers arbejde og efter at jeg fik arrangeret pension af fiskene, blev væggen til den gamle dam brudt ned. Og samtidigt bestemte jeg mig for at lave den yderste kant af dammen af fundamentsblokke, som jeg alligevel havde stående.

Resten af bassinet blev gravet ud og samtidigt blev den gamle terrassekant forlænget. Der blev også lavet plads til kabler, som skal give strøm til pumper og lys.

Jeg fik leveret byggematerialer. 2 tons sand og et ton stabilgrus plus en palle med herregårdssten.

Langs den stejleste kant, lagde jeg nogle midlertidige terrasse sten, fordi jeg var lidt bange for at siderne skulle styrte sammen.

Undervejs opstod muligheden for, også at lave den øverste kant af funda blokke. Det betød at jeg var nødt til at sænke de nederste blokke 5 cm, så jeg måtte have fat i dem alle een gang mere. Og så skulle jeg kører nogle ture til byggemarkeder, som et efter et meldte udsolgt. Men resulterede i en god kant som var let at følge.

Den smalle ende af dammen blev ret dyb. Jeg kunne godt li tanken om at der var områder, hvor solen ikke kunne nå helt ned. Tommi kom og hjalp med første del af støbningen. Da jeg blev alene med opgaven, kunne jeg nusse med detaljerne – som for eksempel at skærer de øverste funda blokke over, så krumningerne blev blødere. Opgaven blev for meget for min vinkelsliber, som brændte sammen. Heldigvis kunne jeg låne en anden af naboen.

Heldigvis huskede jeg også at lave et rør, så slangerne kunne skjules. På dette tidspunkt ved jeg endnu ikke helt hvad det skal ende med, men målet er, at rør, slanger og ledninger ikke må ses fra kanten.

Jeg havde egentlig lavet et avanceret setup, hvor jeg kunne tippe beton fra blandemaskinen direkte ned i bunden af dammen, men da jeg gik i gang viste det sig, at det var meget lettere og mere simpelt at tippe det ned, der hvor det skulle bruges. Jeg valgte almindelig armeringsjern fra og brugte fiberarmering i stedet. For the record 20-05-20

Der er noget forløsende ved at gå fra planlægning til det praktiske arbejde. Det tog ca 5 timer at blande 1 m3 beton at lægge det ud. Efterfølgende blev det dækket af med presenninger for at forhindre fordampning.

Efter 4 døgn er presenningen taget af – det ser ud til at støbningen er lykkedes.

Sidste hånd på værket…… Alle overflader behandles med et tynd lag fliseklæb. På et tidspunkt er jeg nødt til at begynde at fylde vand i.

Ved første afskylning var vandet, ikke overraskende, mælkehvidt og skummende.

Vandet løb i 12 timer

Setback. Modet faldt til et absolut nulpunkt, da jeg stod op næste morgen. På 6 timer var vandstanden faldet 8 – 10 cm. Man kan se maxpunktet på den hvide streg. På dette tidspunkt er det stadig uklart, hvad problemet er og om savdig stadig siver ud. I løbet af dagen falder vandstanden fortsat, men dog ikke så hurtigt. Teorien er, at der er en fundamentblok, hvor betonen ikke er pakket ordenligt og løsningen må være, at være ekstra omhyggelig med at tætne det område med fliseklæb.

Det viste sig, at ideen med fliseklæb ikke ville virke. Problemet er en HELT grundliggende fejlkonstruktion. Fundablokkene skulle have været sat i beton og ikke direkte på jorden. Og så skulle blokkene have været limet sammen. Nu siver der vand ind i de ulimede fuger og finder ad den vej ud af bassinet. Men jeg vil ikke lave det om, så der må findes en anden løsning. Efter mange blindveje, finder jeg frem til et produkt fra Sika, som lyder som det helt rigtige. Sikalastik er et gummiprodukt som males på og danner en hinde, som har det yderligere plus, at det kan opsuge de revner, som måske vil komme.

Mens jeg venter på at gummiproduktet skal komme, pudser jeg indersiden op med et tynd lag ekstra stærk betonbuds. Det giver en forholdsvis glat overflade at smøre gummi på, men har den bagside at jeg skal vente en månedstid på at pudset hærder. Og vi har nu d 9/6.

Fast forward. Lang historie kort. Sikalastik løsningen ser ud til at virke. De stejleste sider fik et ordenlig lag og da jeg havde materiale i overskud, fik bunden også et godt lag. Efter de anbefalede 48 timers hærdning, blev bassinet fyldt og Ta…Daaaa….! Det er vandtæt. Ret hurtigt blev rodzoneanlæget sat i gang og er med til at vække micro miljøet i vandværksvandet..

Et par dage efter fyldningen, blev vandet, som ventet, meget grønt af algeopblomstring. Derfor flyttede jeg åkander i bassinet. Nogle blev pottet om, efter alle kunstens regler og den største blev bare flyttet og holdt nede af nogle sten.

I løbet af ugen, bestemte jeg mig også endeligt for, hvordan kanten skulle laves. En flot, men langsommelig og arbejds tung process.

Dammen fungerer. Der er fyldt småsten i bunden for at hjælpe bakteriefloraen i gang og give smådyr en chance for at gemme sig. Fiskene er kommet hjem – der er omkring 20. Nu mangler der kun lidt finish ved kanten og der skal laves elektricitet – muligvis noget lys.